Karin Aaby - ManuVision behandler: www.krop-sind.dk

Indhold

Behandlinger

Karin Aaby - ManuVision behandler
Foto: Freja Snedker Christensen

KROPPEN LYVER ALDRIG!

Jeg tilbyder en individuel kropsbehandling, hvor den enkelte føler sig set, dér, hvor vedkommende er, så behandlingen tilpasses specifikt til klientens personlige behov.

Kroppen afspejler det liv, som vi lever og lyver derfor ikke, så derfor tager jeg udgangspunkt i kroppen. Krop og sind hænger sammen og påvirker gensidigt hinanden.

For at komme til sindet, er den mest effektive vej igennem kroppen, da den fortæller alt. Det er kroppen, som først gør opmærksom på, at noget er galt, og det er kroppen, som må lide konsekvenserne af alle vore handlinger. De konsekvenser ligger som spændinger, blokeringer og dermed som smerter i kroppen.

Dette gør jeg ved hjælp af en helhedsbehandling af kroppen, hvori der indgår kropsbehandling og dybdemassage. Hele kroppen inddrages i behandlingen, da en spænding, smerte eller ubalance et sted, påvirker resten af kroppen. Jeg bruger en kombination af forskellige behandlingsformer såsom zoneterapi, akupressur, tryk, dyb massage, pulsering, stræk, åndedrætsterapi, ledfrigørelse samt samtaleterapi. Dette giver en helhedsbehandling, der giver sammenhæng mellem krop og sind.

Åndedrættet er meget vigtigt for, jo dybere vi trækker vejret, jo bedre kan vi mærke os selv og vores grænser. Hensigten med min behandling er at 1) vække dine dybere liggende potentialer, kraft og glæde, 2) skabe ro, frihed og bevægelighed i kroppen ved at etablere et frit og dybt åndedræt, 3) forløse dybereliggende spændinger og blokeringer i kroppen, 4) få bevidsthed om de steder i kroppen, der er spændte og blokerede og 5) genskabe balance, ro og energi i kroppen.

Mine behandlinger hjælper på nakke- og ryglidelser, kold skulder, tennisalbue, museskader, smerter i hofter og knæ, sportsskader, hovedpine, menstruationssmerter, mave- og fordøjelsesproblemer mm.

Det unikke ved mine behandlinger er, at de udover at være meget effektive i behandling af fysiske lidelser, også kan være en stor hjælp til at finde vejen ud af stress, depression, angst, mindreværd, søvnproblemer og spiseforstyrrelser.

Man behøver ikke at have problemer eller ondt for at modtage behandling. Nogle bruger mine behandlinger til at øge den personlige velvære, da jeg kan hjælpe dig til en sundere hverdag med mere energi - både fysisk og mentalt. Behandlingen hjælper dig med at slippe spændinger og reducere eller eliminere smerterne og genfinde balancen og overskuddet i livet.

Andre begynder med at få behandling på grund af et konkret problem, men vælger så at fortsætte med at få behandling jævnligt for at vedligeholde kroppen, og for at bibeholde velværet og den energi, som behandlingen giver.

Tidsbestilling og yderligere oplysninger: Klik her.


© 2019 CFR & KAAS. Alle rettigheder forbeholdes. XHTML-værktøj: WebWriter. Opdateret d. 5.2.2019